Om os...

Slangekassetten fra SAFEREEL er udviklet ud fra et behov der er opstået i forbindelse med bunkering af ferskvand til den maritime trafik på Esbjerg havn. Her er der ofte langt mellem hydranterne, og det er heller ikke altid skibene bliver anvist en kajplads i nærheden af en hydrant.

Så for at gøre arbejdsgangen både lettere og mere ergonomisk hensigtsmæssig, når der skal håndteres og rulles flere hundrede meter flad 2" slange ud dagligt, blev vores slangekassette udviklet og gradvist tilpasset vores behov.

Kassetten har været 2 år undervejs, og er dermed gennemtestet i alle tænkelige forhold. Det være sig fra hydrant til gangvej, fra hydrant til ombord på skibene, rundt på skibe og borerigge, smalle gangveje, op og ned ad trapper etc. Alt imens der altid er en hånd fri til gelænder og rækværk.

Det er i stort set alle tænkelige forhold, hvor der er behov for at få en flad 2" slange rullet effektivt og ergonomisk rigtigt ud, slangekassetten fra SAFEREEL er det rigtige hjælpemiddel til opgaven.

Slangekassetten fra SAFEREEL er under udviklingsprocessen blevet patenteret i Danmark, patent-pending internationalt, samt designbeskyttet i EU.